Jeg hedder Per Carlsen. Jeg gik på Kirkebjerg Skole fra 1952–1962.
Vores klasse (kun drenge) tog på weekend-hytten (lille Kirkebjerg red.) i 1957 da vi var i femte klasse 5C. Så vidt jeg husker var vi sammen med en anden drengeklasse.
Jeg husker forberedelserne hvor vi skulle organisere vores mad i de to dage vi var der. En af forældrene var slagter, og lovede at organisere pølser til en af middagene. Vi blev informeret om at vi skulle bestille og betale for pølserne nogle dage i forvejen. Det viste sig at vi ikke skulle betale for dem alligevel, og oveni fik vi temmelig meget pålæg med til frokosterne.
Vi samledes på skolen tidligt fredag morgen. De fleste af os cyklede derop med de to lærere medens deres famile kørte i bil.
Jeg husker vi skulle bringe en madpakke til froskost den første dag. Jeg mindes at vi kørte ned ad en meget snæver sti fra vejen og til hytten. Og jeg mener, at den sti var tæt på tipvogns sporet, men jeg er ikke totalt sikker på det. Til gengæld, er jeg ret sikker på, at der var et skiftespor for tipvognene i nærheden af hytten.
Vi var ca 12 år gamle, så du får ingen medalje for at gætte hvad vi gjorde om eftermiddagen
Vi blev alle samlet i klasseværelset så snart vi ankom. Vi fik der besked om hvad vi kunne gøre og hvad der var forbudt at gøre. Vi var cirka 12 år gamle, så der er ingen medaljer for at gætte, hvad vi gjorde om eftermiddagen. Allerede straks efter formaningerne, var vi en lille gruppe, der straks gik langs tipvogns sporet i retningen væk fra vejen. Jeg mener det var der vi kom på et sidespor på vores højre side.
Vi så det var en gruppe af pigespejdere
I håbet om, at kunne vandre hele vejen rundt om grusgraven, fortsatte vi ad vejen Efter en kort vandring så vi en del telte ved siden af skinne-linjen. Så vi gik ind i skoven så vi var gemt. Jeg mener vi “spionerede” på lejren i en times tid. Vi så det var en gruppe af pige spejdere.
Da vi sad omkring bålet med ristede pølser senere den eftermiddag diskuterede vi hvad vi havde set med de andre i gruppen og med vores lærer Malte.
Vi foreslog at vi skulle blive ved at observere teltlejren os se om vi kunne kollapse teltene medens spejderne sov.
Vi blev sat til at hjælpe dem med at genetablere lejren, og vi undskyldte naturligvis mange gange
Der var en lille skråning tæt på teltene så vi gik i stilling og ventede på at spejderne gik til deres telte og slukkede lysene. Vi ventede cirka en time efter det sidste lys var slukket før vi løb ind i lejren og tog alle teltplykkerne op. Lederen af lejren kom og klagede den næste morgen. Vi blev så sat til at hjælpe dem med at genetablere lejren og vi naturligvis undskyldte mange gange. Vi var også sat til at hjælpe med at pakke teltene op da de forlod lejren.
Det er det jeg mindes mest om Lille Kirkebjerg.
Det følgende år gik vi i mellem skolen med Helmut Nielsen som klasselærer. Han gjorde det klart at an ikke ville tage til Lille Kirkebjerg, så vi kom der ikke siden.
Jeg forsatte så til Real Y i 1962.
Jeg bor i Australien men jeg kommer til Danmark hvert år hvor jeg af og til møder op med 6 af mine tidligere klassekammerater.
Jeg boede på Nordbyvej tæt på Islev station.
Hilsen fra Melbourne, Australien
Per
Seneste kommentarer