En vejledning
- Sådan gør du
når du lejer
Lille Kirkebjerg
Velkommen til Lille Kirkebjerg
Lille Kirkebjerg ligger på en 18.190 kvm2 stor grund i Birkerød
Hytten er ejet af Forældreforeningen, som helt overvejende består af forældre til børn på Kirkebjerg Skole. Der er således ikke tale om professionel udlejning. Drift mv. baseres således ene og alene på frivilligt arbejde kombineret med, at brugerne føler et fælles ansvar.
Velkommen!
Regler
Madrasser skal blive på sovesalen
Pejsen må ikke benyttes, da den ikke er godkendt pga. defekt skorsten
Pas godt på naturen på grunden.
Vis hensyn over for naboer og begræns brugen til hyttens egen grund. Lad jer gerne inspirere af reglementet, der hænger i spisesalen. Det er formentlig for 1950 ́erne men de løftede pegefinger, forventninger til god opførsel og gode råd er sådan set universelle og tidløse.
Hvis noget er gået i stykker eller bortkommer, skal I meddele det til Forældreforeningen, så vi kan aftale erstatning.
I må gerne (til gavn for de næste gæster) slå græs og save/kløve ekstra brænde (eller fikse andre forefaldende og oplagte opgaver). Der er ingen pligt, men da der er en fælleshytte er det velset.
Økser forefindes i skur. Der er ingen motorsav til opskæring af store grene fra seneste fældning. Sav skal derfor også medbringes.
Udstyret i lærerbygningen tilhører ikke forældreforeningen og er derfor fuldstændig Off Limit for alle der benytter hytten
Når I ankommer til hytten
Elektricitet
Ved ankomst er alene HFI-relæet slået til. El- tavlen sidder i samme skur som vandtankene, og er låst med hængelås. Det er samme nøgle som til bygningerne i øvrigt.
El-forbrug aflæses ved ankomst.
Grupper på el-tavlen skal slås til i nødvendigt omfang.
Det komfur, der er i køkkenet, kører på den gruppe der hedder ”KOMFUR 1”:
Ved afrejse slukkes de forskellige grupper,
så alene HFI-relæet er tændt. Det er vigtigt, at der ikke slukkes helt, da en pumpe er koblet til systemet.
Ved afrejse aflæses forbruget og indberettes til bestyrelsen, så der kan ske afregning. P.t. er prisen 3,50 kr. pr kWh.
Vandet på Lille Kirkebjerg kommer fra egen brønd og boring.
Når I ankommer, skal I tjekke om vandpumpen (relæet) er slået til, så vandet kan pumpes op løbende med jeres forbrug. Relæet sidder øverst på el-tavlen.
Vandet renses gennem de to store tanke – sandfiltre – i skuret.
Vi foretager løbende returskylninger i disse rensefiltrene, men er vandet meget uklart, når I ankommer, kan I returskylle ved at bruge den procedure, som er beskrevet på sedlen, som sidder over tankene/filtrene. I returskyller, ind til vandet er klart. Brug de små plastikbægre som står over filterne ved at sætte dem under det rør, der løber ud ved gulvafløbet lige ved indgangen i rummet og konstatere klarheden.
Vær opmærksom på, når I åbner ved returskylning , at der kan løbe meget vand ud – så åbn med lempe. Følg proceduren og tjek hanernes numre.
Hovedhanen i køkkenet er lukket ved ankomst
Og åbnes ved at dreje hanen så den står parallelt med vandrøret. Luk den igen, når I forlader Lille Kirkebjerg.
Vandet i hytten kan drikkes
Det er rent og kan drikkes, men indeholder okker og kan derfor se lidt grumset ud. Det kan derfor anbefales at tage drikkevand med. Men vandet egner sig fint til madlavning, te og kaffe.
Sikkerhed:
Der forefindes brandslukningsudstyr i køkkenet. Skumslukker må gerne medtaget til bålhuset, men skal selvfølgelig bringes tilbage på plads. Brandtæppet skal blive i køkkenet.
Der kan rundt omkring på grunden være væltede træer
Det er skønne rammer at lege i, men det sker selvsagt på eget ansvar. Et par gange årligt skæres grene og andet ned, men gå gerne en runde og se, om der er noget, som der skal tages højde for inden børnene giver den gas med huler m.v.
Faciliteter indendørs
I hyttens hovedbygning er der et fællesrum med borde, stole og bænke, et køkken med to køleskabe, ovn og opvaskemaskine, et badeværelse med toilet og brus. Pejsen i fællesrummet må ikke benyttes, da skorstenen ikke er intakt og derfor heller ikke godkendt. Brandforsikring dækker næppe, hvis noget går galt.
Sovebygningen
Køjesenge med plads til 26
Toiletter
2 separate toiletrum mellem hovedbygning og sovebygning
Lærerbygningen
NB: For tiden (forår 2019) opbevares skolen undervisningsudstyr i det ene af soverummene i lærerbygningen. Dette udstyr må UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER lånes/bruges/leges med.
Det tilhører ikke foreningen, og det er forudsat af de lærere, der gennemfører naturfagsundervisning m.v., at udstyret ikke røres. (Det kan være fristende, da der er tale om fiskenet og andre spændende ting. Men det er altså et TOTALT NO-GO.
3 rum med i alt 3 sovepladser
Bålhus
med siddepladser. Husk at checke at checke eventuelt BÅL-FORBUD i Furesø Kommune. På bålstedet er der mulighed for at grille. Der er grillriste. Kul kan lægges direkte på ildstedet. Fjern aske dagen efter, så det er klar til de næste.
I er velkomne til at benytte brænde, så længe at I kløver og stabler samme mængde, som I tager. – Der står økser i skuret. Medbring eventuelt let motorsav, hvis det er muligt, med henblik på opskæring af brænde.
Brænde kan ligge dels i bænkene i bålhuset dels stablet i et skur bag hytten. Vi er selvforsynende med brænde. 1–2 gange om året fældes og ryddes der for at holde stier og bygninger fri. Så vidt muligt opskæres og kløves, men: Kløvning, stabling og forbrug skal gerne hvile i sig selv.
Faciliteter udendørs
Borde og bænke på gårdspladsen foran hytten
Telte kan sættes op ved behov. Hvis en fortrop skønner det nødvendigt.
Der ligger en lidt ældre video her på siderne https://youtu.be/VEkJj7J3KAc. Udearealerne i dag fremstår heldigvis langt mere indbydende end på videoen.
Foreningen har købt en græsslåmaskine. Giv gerne langhåret græs en gang prygl til gavn for boldspil m.v. Det tager en lille time at slå hele plænen.
Forsikring
Ejendommen er forsikret, således at ”Husejeransvar” er dækket. Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a. følgende:
”8010 Hvem er sikret?
8010.10 Sikret er forsikringstageren og medhjælp, der er ansat til at passe den forsikrede ejendom. 8020 Hvilket ansvar er dækket?
8020.10 Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting, når erstatningsansvar pålægges sikrede som ejer eller bruger af ejendommen eller som ansat til ejendommens pasning.”
Hvis man er i tvivl, er man velkommen til at rette henvendelse til bestyrelsen, som kan videreformidle spørgsmål til forsikringsselskabet.
Aflevering af hytten – Slutrengøring
Alle rum fejes og vaskes
Madrasser på sovesalen stilles på højkant i sengene.
Køleskabe og ovn rengøres. Låger under køkkenvaskene åbnes så der er luftcirkulation Kaffemaskiner og termokander skal være rengjorte
På toiletterne skal håndvaske, toiletter og gulve vaskes.
Fej evt. fliser udendørs og gennemgå udendørsområdet for skrald.
Luk og hasp alle vinduer. Lås alle døre når hytten forlades. Når I er færdige med rengøringen – husk at aflæse elmåleren.
De bedste hilsner og ønsket om et dejligt ophold i vores FÆLLES hytte med forslag og kommentarer til at gøre det til endnu skønnere sted.
Med venlig hilsen
Forældreforeningen
Tak til vores partnere & sponsorer
Gå ikke glip af noget!